Forskoler2

 Information om Sculpto

Sculpto 3D-printeren er som skabt til skolebrug, og der er derfor adskillige gode argumenter for som skole at investere i en eller flere Sculpto 3D-printere.
For det første er selve printeren pga. dens vægt og design meget mobil og kan let flyttes fra det ene undervisningslokale til det næste.

For det andet er printeren utroligt nem at betjene. Efter få klik inde i Sculpto-app’en kan man få sat printet i gang. Dette bevirker, at alle – voksne som børn – med meget lidt erfaring inden for 3D-print hurtigt kan komme i gang med selv at printe.

Det er dermed muligt for eleverne selv at betjene printeren (næsten) uden hjælp fra en lærer. Dette giver dem mulighed for at beskæftige sig med de forskellige læreprocesser, ikke blot på en teoretisk måde, men med hjælp fra Sculpto-printeren nu også på en helt konkret måde. Den motiverende følelse, som det giver eleverne at være med til at skabe noget helt konkret, er en af grundtankerne bag vores virksomhed.

 Sculpto 3D-printeren er ideel i klassesæt af 4-8 printere, hvor eleverne kan arbejde i grupper omkring hver deres 3D-printer. Her er der rig mulighed for at blive udfordret i alle dele af læringsprocessen.


3dprint-for-skoler


Tips til brug på skoler

  • Hvis din skoles netværk kræver et personligt brugerlogin og password for at kunne logge sig på det, er det kun Pro-versionen af Sculpto printeren, der kan forbindes til netværket. Kontakt os gerne for yderligere info omkring Pro-versionen
  • Mange brugere om samme printer
    • Hver printer sættes op til en unik bruger
    • Der kan godt være flere elever/lærer logget på samme unikke bruger på en gang – de forskellige print bliver blot sat i kø på den printer som brugeren er koblet til.
    • Ved køb af flere printere anbefaler vi at markere hver printer med den tilknyttede brugers login- og evt. password-oplysninger.
  • Sculpto hjælper gerne
    • Har man spørgsmål omkring printeren eller har brug for hjælp, står Sculpto-teamet klar til at hjælpe. Vi kan kontaktes telefonisk, pr. mail eller via Facebook.

3D print og det 21. århundredes kompetencer

Problemløsning & Innovation:
Mulighederne er næsten ubegrænsede. Eleverne kan tænke ud af boksen og bagefter bruge 3D-print til at realisere en prototype af deres idé.

IT & Læring:
Anvend IT værktøjer som 3D modellerings programmer og 3D printer til at designe en løsning der kan hjælpe andre mennesker i deres hverdag, samtidig med at de sætter sig ind i disse menneskers behov.

Videnkonstruktion
Gå skridtet videre fra vidensgengivelse og generer ideer og forståelse, ved at analysere en løsning til en type mennesker, og vurder om løsningen kan bruges, måske med lidt ændringer, af en anden type mennesker.

Kollaboration
Elever drøfter hvordan man kan lave en løsning med 3D print. Efterfølgende evaluerer eleverne hinanden 3D printede emner og diskuterer hvordan man kan gøre næste version bedre

Kompetent kommunikation:
Eleverne kan bruge 3D printede emner som kommunikationstype i en formidling der skal være multimodal. Eksempelvis hvis målgruppen er blinde, eller andre grupper der er meget taktile.

Selvevaluering:
Eleverne konstruerer en fremgangsplan, ud fra en række kriterier, for hvordan de vil designe et objekt, som de kan 3D printe. Efterfølgende evalueres elevernes fremgangsmåde ud fra disse kriterier, og reviderer så deres fremgangsmåde.