Gør 3D print til en del af undervisningen

Sculptos baggrund:

Sculptos vision har fra dag ét været, at skabe rammerne om en mere innovativ og kreativ fremtid for børn, ved at gøre 3D teknologi tilgængeligt og det var derfor naturligt for os at gå ind i undervisningssektoren.

Sculpto har eksisteret på skolerne siden vi for 2 ½ år siden, leverede de første 5 beta 3D printere til en skole på Djursland. Sidenhen har Sculpto leveret 3D printere til mere end 200 danske skoler, biblioteker, gymnasier, universiteter og fablabs. Sculpto blev stiftet i 2015 og har hovedkontor i Aarhus.


Sådan kan 3D print implementeres i undervisningen:

Selvom 3D-print-teknologien er smart, så er det faktisk ikke den der er i centrum når det kommer til lærings-processen. Efter vores mening, er det faktisk alt det der sker FØR man trykker ”print” som er vigtigt. Men hvad sker der egentligt før at man trykker print?

– Jo, for at få 3D printerne til at arbejde, så skal man have en 3D model og før man kan designe en 3D model, skal man have et problem eller en opgave som skal løses. Det er her eleverne kommer på arbejde. Underviseren opstiller rammerne gennem en opgaveformulering, der relaterer sig til det fag eller det tema der står på dagsordenen. Herefter er det op til eleverne, at arbejde på at finde den rette løsning og designe den i ét 3D modellerings program – vi anbefaler www.tinkercad.com eller https://www.sketchup.com/. Til sidst, skal løsningen 3D printes og ikke mindst testes i virkeligheden. Det sidste skridt er ret unikt, da det netop er her, at mange elever oplever en stor glæde ved at tage teorien og omdanne den til praksis.

Eleverne udvikler kompetencer inden for idégenerering, problemløsning, 3D modellering og eksekvering.


Derfor er Sculpto det perfekte valg til udannelses-institutioner:

3D printere kan være meget komplicerede, dyre og klodsede. De tre ting har vi fokuseret på at gøre op med. Sculpto står bag en serie af de absolut mest brugervenlige 3D printere. De er gennemtestet af kunder fra 8-91 år og man kan betjene printerne trådløst fra Mac-computere, Windows-computere, smartphones, tablets og Chromebooks.

Prisen taler for sig selv. En enkelt Sculpto+ PRO 3D printer står i cirka 2.800,- ekskl. moms. Forbrugsmaterialet er heller ikke særligt dyrt. På en af vores mest aktive skoler ligger det gennemsnitlige materialeforbrug i 35 kroner pr. printer pr. måned. En Sculpto printer med ’Sculpto Filament’ som er et bionedbrydeligt plastmateriale lavet af majsstivelse.

Vores design er også en del anderledes. Takket være et unikt print-system, vejer en Sculpto+ PRO 2,7 KG og fylder cirka det samme som en lille kaffemaskine og det på trods af et print-rumfang på størrelse med en fodbold. Til sammenligning, så vejer andre 3D printere – med samme print-rumfang mellem 7 og 15 KG og har samme størrelse som en halv til en hel flyttekasse. Vores kompakte og trådløse design gør det let, at flytte printerne fra lokale til lokale, man kan sågar lade eleverne låne dem med hjem eller ud i klasserne.

Ovenstående fordele gør det muligt, at købe et klassesæt bestående af 5 Sculpto+ PRO printere fra 15.000 kr og dermed kan man samle en hel klasse ad gangen omkring undervisning, der inkluderer 3D-print. Eleverne arbejder i grupper om hver deres printer som de SELV kan betjene direkte fra deres egen tablet eller computer.

Her bruges 3D print i dag:

– Håndværk og design
– Fysik og kemi
– Innovation
– Tema- og faguger
– Tværfaglige forløb med krav til præsentation af et ’produkt’
– Fablab-undervisning
– Skole-biblioteker

Sådan kommer du i gang:

Som noget helt nyt er det nu muligt at bestille opsætning samt et lynkursus i, hvordan man kommer i gang med 3D print i undervisningen.

Hvis du hellere selv vil i gang, kan du, forholdsvist nemt, opsætte dine 3D printere ved hjælp af vores step-by-step instruktionsvideo til skoler. Det forventes at tage 2-3 timer for en utrænet person at sætte 5 printere op.

Support og service:

Hos Sculpto og hos vores skole-forhandlere, står vi klar til at hjælpe dig via telefon eller e-mail.

Sådan køber du:

Kontakt Sculpto eller en af vores forhandlere:

Forhandlere: https://sculpto.dk/find-forhandler/

Kontakt os: https://sculpto.dk/kontaktinfo/