Den mest udbredte form for 3D-print fungerer ved, at 3D printeren trækker en bionedbrydeligt plastmateriale – formet som en flere hundrede meter lang snor på en rulle – ind i en varm metaldyse, som smelter materialet. Metaldysen og det underlag, som man 3D-printer på, bevæger sig efterfølgende i det mønster, man ønsker at printe. Denne proces gentages lag for lag, mens metaldysens afstand til underlaget øges og på den måde formes objektet, man ønsker at 3D-printe, også i højden.
På Sculpto 3D-printeren sidder metaldysen på en bevægelig arm, mens printunderlaget bevæger sig cirkulært under dysen. Samtidigt øges afstanden til printunderlaget lag for lag.