Min print løfter sig/slipper printpladen. Hvordan løser jeg det?

Problemet (som også kaldes “warping”) kan skyldes, at Z-aksen er kalibreret for langt fra printpladen.

1) Forsøg derfor en manuel kalibrering af printeren ved at gå ind under “printer-værktøjer” i Sculpto app’en. Se denne video om hvordan printeren kalibreres korrekt.

2) Hvis du har en buildtak printplade, så anbefaler vi at rense den med glasrens når du oplever at klæbeevnen mindskes.

3) Hvis din printer står et sted, hvor temperaturen er lavere end stuetemperatur (22 C) eller hvor der er risiko for træk, så kan dette påvirke filamentet og få den til at slippe printpladen. Sørg i så fald for at placere din printer et sted, hvor temperaturen er varmere, og der ikke er risiko for træk.

4) Tjek om der ligger snavs eller filamentrester på printpladens 3 magneter eller nede i de 3 huller, der kunne medføre, at printpladen ikke ligger stabilt på printeren, når der printes. Hvis printpladen ikke ligger optimalt, kan dette også medføre warping.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *